Midsummer Eve Bonfire on Skagen Beach

English

Midsummer Eve Bonfire on Skagen Beach: Peder Severin Kroyer

Price: Price on Request
Art Type: Oil Painting
Size:
English Comments: 0
International Comments: 0
Creating Date:
Introduction and Works of Peder Severin Kroyer >>

Contemporary-Art.org

Reproduction

Enlarge

Peder Severin Kroyer Oil Painting - Midsummer Eve Bonfire on Skagen Beach

Keywords: Midsummer, Eve, Bonfire, Skagen, Beach

Work Overview: Midsummer Eve Bonfire on Skagen Beach
Artist P.S. Krøyer
Year 1906
Medium Oil on canvas
Dimensions 149.5 cm × 257 cm (58.9 in × 101 in)
Location Skagen, Denmark

Midsummer Eve Bonfire on Skagen Beach (Danish: Sankt Hansblus på Skagen strand) is a 1906 painting by P.S. Krøyer. The large work, which took several years to complete, shows many of the artists in the group known as the Skagen Painters as well as influential members of Skagen's local community.

The Skagen Painters were a close-knit group of mainly Danish artists who gathered each summer from the late 1870s in the fishing village of Skagen in the far north of Jutland, painting the local fishermen and their own gatherings and celebrations. Peder Severin Krøyer (1851–1909), who was born in Stavanger, Norway, but brought up in Copenhagen, first arrived in Skagen in 1882 and returned almost every summer, finally settling there after marrying Marie Triepcke in 1889.[1] He had already gained a reputation for his paintings of the fishermen in Hornbæk on the north coast of Zealand and had been influenced by the Impressionist movement in his travels to France. In Skagen, he became one of the central and most enthusiastic members of the group of painters, creating masterpieces emphasizing the special effects of the local light in his beach scenes while painting several memorable works recording the lively gatherings of the artists.

The painting depicts many of the members of the artists' colony as well as local inhabitants gathered around the traditional midsummer bonfire, celebrated in Denmark on Sankt Hans aften. The artists and the influential personalities from the village are on the left while the rest of the inhabitants are on the right. Krøyer originally made a sketch of the event in 1892 but it took him 14 years to complete the large painting which measures 149.5 centimetres (58.9 in) x 257 centimetres (101 in).[3]

In her Northern Lights, Lise Svanholm tells us Krøyer took his easel onto the beach at Skagen Østerby in 1903 and spent a couple of hours making an extensive sketch. In the foreground, Krøyer's daughter Vibeke stands in front of Marie Krøyer's brother, Valdemar Triepcke, next to Walter Schwartz, the mayor's son. Otto and Alba Schwartz come next, then Michael Ancher in his straw hat beside Degn Brøndum, the innkeeper. In the next row is Brøndum's daughter, Anna Ancher in a green shawl, Henry Brodersen, then the treasurer's wife and, at the end of the row, Schrøder, the postmaster with his little wife Soffi. In addition to the painters, the work includes the writer Holger Drachmann, the head of the lifeboat service, Captain P.K. Nielsen, and the town's treasurer, Brodersen, with his sister in law, Mrs Dethlef Jürgensen, on his arm. On the right-hand side, the artist Laurits Tuxen can be seen with Frederikke who is looking up wonderously at her husband. Tuxen is sketching the scene, resulting in a work which can be seen in Skagens Museum (Krøyer Painting the Midsummer Bonfire, 1906). The red and orange flames are blowing over towards Hugo Alfvén, with Marie on his arm, leaning on a fishing boat.

The painting is one of the most important in the collection at Skagens Museum, although Krøyer himself felt the work was too dark, especially the sky which should have been brighter. He recognized it was not one of his best works but believed it would have considerable historic importance.[6] On signing the painting, however, his daughter Vibike remembers a celebration which reached such heights that Drachmann threw his glass down on the floor. Apparently Krøyer replied: "I find, Drachmann, you should think twice before flinging other people's glasses on the floor. It was not your fault it didn't break."[4]

Nevertheless, the painting is now generally accepted as one of the most important works by the Skagen Painters. Writing in Kristeligt Dagblad, Morten Rasmussen reports that the work is considered by many to be Krøyer's "Magnum Opus", representing a reflection of his own life and a tribute to the people who contributed to his success.

----------------------
Billedet er Krøyers sidste store figurmaleri. Her har han samlet repræsentanter fra kunstnerkolonien, medlemmer af byens bedre borgerskab samt nogle af de fastboende skagboer i en stor kreds omkring et sankthansbål på Skagen Sønderstrand. Maleriet er en hyldest til kunstnerkolonien i Skagen, men det er første gang, at Krøyer skildrer lokalbefolkningen sammen med kunstnerne. Alligevel er der tydelig forskel på de to grupper, idet kunstnere og borgerskabet er placeret i billedets lyse venstre side, mens hovedparten af skagboerne er placeret i den mørkere højre side. Bålet ligner ikke de sankthansbål, man laver i dag, idet man dengang stablede nogle tjæretønder oven på hinanden og satte ild til dem. Allerede i 1892 påbegyndte Krøyer den første skitse til maleriet, men på grund af andre opgaver og sygdom blev billedet først færdigt 14 år senere.

P.S. Krøyer var berømt i hele Europa, længe før han tog til Skagen, men malerierne fra Danmarks top gav ham det folkelige gennembrud. Psykisk sygdom og personlig sorg tog dog alt for tidligt livet af Krøyer, som med sin død for præcis 100 år siden lukkede et afgørende kapitel i dansk kunsthistorieKrøyer var stjernen. Jo-jo, alle Skagensmalerne fortjener deres anerkendelse, men hos Peder Severin Krøyer var der ligesom mere af det hele. Skagensmalerne var alle talenter. Krøyer var talent uden sammenligning."Ofte malede Skagensmalerne de samme motiver, og her siger historien, at når de andre var færdige, havde Krøyer malet ikke bare motivet, men også haft tid til at portrættere de andre kunstnere. Og der er ingen tvivl om, at Krøyers ankomst til Skagen havde afgørende betydning for det gennembrud, som Skagensmalerne fik i slutningen af 1800-tallet."Lisette Vind Ebbesen, direktør ved Skagens Museum, lægger ikke skjul på sin fascination af Krøyers kunstneriske styrke, mens hun viser vej gennem museets lyse og højloftede lokaler.Krøyer var også berømt i sin samtidOg sådan er hun langt fra den eneste, der har det. Allerede i sin samtid var Krøyer berømt langt udenfor Danmarks grænser og populariteten har holdt sig helt op til i dag, hvor hans malerier sælges til rekordpriser på millioner af kroner, når auktionshusene en sjælden gang får dem under hammeren."Som kunstnerkollektiv var Skagensmalerne et fantastisk fænomen, hvor alle inspirerede og bidrog til at gøre hinanden bedre, men Krøyer er den fra gruppen, der præsterede mest udenfor kollektivet og som opnåede den største internationale anerkendelse i sin levetid", siger Lisette Vind Ebbesen.P.S Krøyer: Født på samfundets bundAt det skulle gå sådan, havde de færreste næppe troet, da P.S. Krøyer blev født i Stavanger i Norge den 23. juli 1851. Som kunstner blev han hyldet i de fornemste kredse, men fødslen foregik på samfundets bund, på Stavangers "Kombinerte stiftelse", datidens betegnelse for fattiggård og sindssygehospital.Her var Krøyers mor Ellen Cecilie Gjesdahl indlagt med voldsomme depressioner, og da det stod klart, at hun ikke kunne passe sin søn, blev Peder Severin Krøyer allerede i sit første leveår sendt til København, hvor han blev adopteret af moderens søster, Bertha Cecilie Krøyer, gift med marinezoolog og professor Henrik Nikolaj Krøyer.I Krøyers nye hjem opdagede man hurtigt, at den unge Peder Severin havde et mere end gennemsnitligt talent for at tegne.I Illustreret Tidende fra september 1881 kan man i et portræt af den på det tidspunkt 30-årige Krøyer eksempelvis læse, at "Et og Andet af, hvad den vordende Kunstner frembragte, maa vel have hævet sig over, hvad Smaabørn almindelig kradse op; saa meget er ialtfald vist, at han neppe var stort over ni Aar gammel, da hans Tegnefærdighed alt blev tagen i praktisk Formaals Tjeneste".På det tidspunkt var Krøyers adoptivfar netop i gang med et større værk om de såkaldte snyltekrebse, der suger blod og liv ud af større fisk. Ganske usædvanligt fik Peder Severin lov at se de små parasitter i mikroskopet, hvorefter han blev opfordret til at tegne dem. Og her blev adoptivfaren så imponeret, at flere af den ni-årige drengs tegninger kom med i det færdige værk, "Monografi over Snyltekrebsen".Aktiv karriereDermed var kursen udstukket for den unge Krøyer, der først blev indskrevet på Frederik F. Helsteds private kunstskole, hvorfra han som 13-årig fortsatte på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Herfra kastede han sig straks ud i en aktiv karriere med portrætmalerier og flere udstillinger, indtil han i 1877 tog på studietur i Spanien, Italien og Frankrig."Inspirationen og undervisningen fra rejserne i Europa blev afgørende for Krøyer. Her gjorde han for alvor op med den idealisme, der tidligere havde præget malerkunsten og blev i stedet en af de førende indenfor den bølge, der repræsenterede en mere realistisk og spontan udtryksform," fortæller Lisette Vind Ebbesen.Krøyers første store gennembrud kom med maleriet "Italienske landsbyhattemagere", baseret på et besøg i den italienske landsby Sora di Campagna i 1879. Billedet af de to udmagrede drenge, der hjælper den fattige hattemager, blev betragtet som et gennembrud og blev belønnet med en medalje af tredje klasse på Parisersalonen, datidens kunstneriske højborg.Krøyer blev kritiseret for at skildre fattigdommenI Danmark blev maleriet dog modtaget med skepsis, og Krøyer blev kritiseret for i det hele taget at skildre fattigdommen, eksempelvis af Højskolebladets anmelder:"Ufattelig bliver det, hvorfor en Kunstner med Krøyers Dygtighed og Ævner har Lyst til at anvende sin Penselfærdighed paa hine skindmagre, skidengule, halvnøgne Hattemagerarbejdere; med mindre han med Farver har villet forsvare Darvinismens Abetheori, thi i saa Tilfælde har han talt tydelig nok. Imidlertid tror jeg den upartiske Betragter vil betvivle, at hin næsedryppende Menneske-Bavian og de snavsede Unger er et Virkelighedsbillede, de gjør langt snarere Indtryk af at være Fantasifostre".Trods hård kritik blev Krøyer som bekendt både berømt og hyldet i sit hjemland, og her spiller Skagensmalerierne en afgørende rolle. Før sin første tur til Skagen i 1882 var Krøyer allerede aktiv i et kunstnerkollektiv i den nordsjællandske fiskerby Hornbæk. Men i Skagen blev han for alvor overvældet af naturen, menneskene og ikke mindst kunsternes sociale liv, hvor Krøyer hurtigt blev midtpunkt sammen med malerægteparret Anna og Michael Ancher samt maleren og digteren Holger Drachmann."Kunsterne mødtes på Brøndums Hotel, som Anna Anchers far ejede, hvor de diskuterede kunst og holdt selskaber. Krøyer blev straks så begejstret for Skagen, at det blev en fast tradition at komme tilbage hvert år. Krøyers tilstedeværelse skabte opmærksomhed og var derfor med til både at tiltrække flere kunstnere og styrke Skagensmalernes kunstneriske styrke og identitet. De lokale undrede sig ganske vist over kunstnerne i deres hvide tøj, men det hjalp jo lidt, at de blev betalt for at stå model," forklarer Lisette Vind Ebbesen.Krøyer var på dette tidspunkt stadig ungkarl, men i 1888 rejste han til Frankrig, blandt andet for at besøge ægteparret Ancher, der var på kunstrejse. Her mødte han den 16 år yngre Marie Triepcke, kendt som "Københavns smukkeste kvinde", der delte Krøyers passion for maleriet og selv havde haft flere udstillinger, blandt andet på Charlottenborg.Ægteskabet med Marie KrøyerDe to berømte kunstnere blev straks forelskede og da de året efter blev gift, var det en national begivenhed for medierne, der i bedste sladderbladsstil levede godt af historierne om ægteskabet mellem Danmarks mest berømte maler og den smukke Marie.Også Marie blev fascineret af Skagen og det landskendte par købte snart deres eget hus i Skagen, selv om de stadig boede det meste af tiden i København.I årene med Marie malede Krøyer flere af de billeder, der i dag er blevet nationale ikoner. Malerierne er i dag spredt over hele verden, men Skagen Museum råder stadig over en perlerække af Krøyers værker, deriblandt "Sommeraften ved Skagen" og "Roser", der begge viser Marie Krøyer samt storværker som "Sommeraften på Skagen Sønderstrand", der viser Marie Krøyer og Anna Ancher samt "Sankt Hans blus på Skagen Strand".Krøyers afgørende storværkNetop maleriet af det kraftigt brændende Sankt Hans-bål, omgivet af Skagens notabiliteter, betragtes af mange som Krøyers "Magnus Opus", det afgørende storværk, som omfavner den berømte kunstners store livsværk. Og det er da også et værk, der kan ses som kunstnerens forsøg på at sætte et spejl op foran sig selv og de mennesker, der prægede hans livsbane.Krøyer begyndte at male på værket i 1892, da han som både kunstner og i ægteskabet med Marie trivedes og var elsket og feteret. I 1895 får de datteren Vibeke, men Krøyer begynder i perioder at få det dårligt. Tilstanden udvikler sig til egentlige depressioner - som hos Krøyers biologiske mor - og i begyndelsen af 1900-tallet er han i flere omgange indlagt på Middelfart Sindssygehospital.Sygdommen satte også sit præg på ægteskabet, og i 1902 indleder Marie et forhold til den svenske komponist Hugo Alfven, som hun møder på en rejse til Italien. P.S. Krøyer nægter at lade sig skille. men Marie holder kontakten til Hugo Alfven, der da også besøger hende i Skagen flere gange. Først i 1905, da Marie bliver gravid med Alfven, accepterer P.S. Krøyer en skilsmisse. Året efter afslutter han "Sankt Hans blus på Skagen Strand", 14 år efter det første penselstrøg."På maleriet ser man alle de centrale kunstere fra Skagen, både Anna og Michael Ancher, Laurits Tuxen og så Drachmann, der jo skrev midsommervisen, som vi i dag synger til Sankt Hans. Der er Skagens borgmester og der er postmesteren. Og så er der naturligvis Marie og datteren Vibeke, men der er også Hugo Alfven. Man kan se maleriet som Krøyers statusopgørelse og ikke mindst som en kærlighedserklæring til Marie, også selv om det endte ulykkeligt," siger Lisette Vind Ebbesen.Tre år senere, i 1909, dør P.S. Krøyer, 58 år. Han er begravet på Skagen Kirkegård, mens Marie Krøyer er begravet på Leksands Kirkegård i Sverige.
-- kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-stærke-maler-med-det-skrøbelige-sind

Copyright Statement:
All the reproduction of any forms about this work unauthorized by Singing Palette including images, texts and so on will be deemed to be violating the Copyright Laws.
To cite this webpage, please link back here.

>> English Comments >> Chinese Comments >> French Comments >> German Comments >>Report

Peder Severin Kroyer

Work Overview